Kinværk er en frivilligdrevet forening, der insisterer på et samfund, hvor ingen bærer skam eller står alene med eftervirkningerne fra en svær opvækst.
Vi nedbryder tabu, udfordrer alkoholkulturen og skaber lige adgang til hjælp samt stærke fællesskaber.
En opvækst præget af alkohol og stofmisbrug sætter dybe spor, som for mange rækker langt ind i voksenlivet. Mange oplever en gennemgribende følelse af at stå udenfor, med en livsverden, kun få forstår.
I Kinværk bryder vi mønsteret. Vi skaber støttende og rummelige fællesskaber, hvor sårbarhed mødes med nærvær, hvor man ikke behøver at forklare, og hvor man kan vokse og hvile i sit eget tempo.
Men Kinværk er mere end et fælleskab. Vi er også stemmer, der taler for os selv og for dem, der endnu ikke har fundet ordene.
Vi henvender os til fagfolk, beslutningstagere og alle, der ønsker at forstå virkeligheden bag statistikkerne. Når vi fortæller, gør vi det med afsæt i en tro på, at vi har ret til at eksistere, at blive hørt og at være hele mennesker med historie, håb og handlekraft.

Vi har 414 medlemmer fra hjem præget af alkohol- eller stofmisbrug, 50 frivillige, 7 bestyrelsesmedlemmer og 1 daglig leder
Kinværk (tidl. Tubanu) blev grundlagt i 2019 på initiativ af unge fra TUBA, som savnede et fællesskab med ligesindede – både før, under og efter terapi.
I dag samarbejder Kinværk og TUBA fortsat om en fælles målgruppe. Hvor TUBA tilbyder professionel terapi og rådgivning, skaber Kinværk rammerne for netværk, aktiviteter og fællesskab, der fremmer trivsel og livsmestring.
Samarbejdet bidrager til at sikre helhed i støtten og styrker overgangen fra behandling til deltagelse i meningsfulde fællesskaber.

Vi indgår samarbejde og partnerskaber med fagpersoner, organisationer og beslutningstagere, som ønsker at bidrage til at forbedre vilkårene for unge og voksne, der er vokset op i hjem med misbrug.
Gennem fælles indsatser arbejder vi for at styrke målgruppens stemme, handlekraft og muligheder i samfundet.
Vi er altid klar til en snak og dialog om vores arbejde, så tøv ikke med at række ud!

28. oktober 2026
Fra i dag hedder Tubanu Kinværk. Et nyt navn, men for det særlige fællesskab, vi allerede kender.
28. september 2026
Tubanu har modtaget over 200.000 kr. i driftstilskud fra Social- og Boligstyrelsens ULFRI-pulje. Midlerne skal styrke organisationen og skabe endnu bedre rammer for vores frivillige og fællesskaber rundt om i landet.
25. september 2026
Vi har fået ny bestyrelse. Mød de mennesker, der sammen skal være med til at sætte retningen for Tubanus videre udvikling.